Tilmelding stadigvæk muligt

Vi har bestemt os for at holde tilmeldingen åben frem til fredag. Så hvis I har en veninde eller to, der ikke lige fik tilmeldt sig, så hank op i dem; det kan nås endnu. På programmet er en skakturnering i afslappet atmosfære, en lille goody bag til alle piger, hyggelig samvær, besøg i Daubjerg Kalkgruber, simultanskak mod kvindelandsholdspiller, Marie Frank-Nielsen, masser af rundepræmier, eridringspræmie til alle og lodtrækning om en hovedpræmie (overnatning for 25 i Skandinavisk Dyrepark) for de skoler/klubber, der har mindst 3 deltagere med.

Sidste frist for tilmelding er udsat til 9. marts 2015

Så varer det ikke længe før årets DM i Pige-skoleskak løber af stablen. Det bliver en weekend fyldt med hygge og skak.

Alle piger, der spiller skak, kan deltage. Det vil sige, at arrangementet er en god oplevelse for både nybegyndere og øvede, man kan altså sagtens deltage, selvom man først lige er begyndt til skoleskak. Selvfølgelig skal Danmarks bedste pige-skakspillere findes, men der bliver også lagt stor vægt på det sociale pigerne imellem. Der er bl.a. mulighed for at besøge Daugbjerg Kalkgruber sammen lørdag aften, spille simultan skak og se film i skolens biograf.

Som noget nyt i år er der rundepræmier, som kan vindes af alle, uanset hvor længe man har spillet skak. Desuden er der i år en stor hovedpræmie, der kan vindes af de skoler, der stiller med mindst 3 piger. Præmien er en overnatning for 25 personer i Skandinavisk Dyrepark. Så der er god grund til at tage skak-veninderne med til Pige DM og få en rigtig  hyggelig weekend sammen.

Sidste frist for tilmelding er udsat til 9. marts 2015.

Vind en overnatning i Skandinavisk Dyrepark

I år trækker vi lod om en stor og spændende klubpræmie blandt de klubber/skoler, der stiller med 3 eller flere deltagere.  Disse klubber/skoler får 10 lodder i puljen plus et lod for hvert point, deres piger opnår i turneringen. Vinderklubben/skolen har mulighed for at tage op til 25 personer med i Skandinavisk Dyrepark, hvor de skal overnatte i vildmarken i sametelt med egen guide og aftenrundvisning. Værdi: 4.500 kr. Læs mere her: http://www.skandinaviskdyrepark.dk/oplevelser/overnat-i-parken.aspx.

Jo flere i deltager, jo større chance for gevinst.

Skandinavisk Dyrepar#189A3E LOGO

Mindst to livebrætter til pige DM

Som ethvert andet stort stævne skal det naturligvis være muligt at følge pige DM over nettet. Derfor er det en os en glæde, at vi i dag fået tilsagn om sponsorat af et livebræt fra Dansk Miljø- og Energistyring a/s, Holstebro, så vi nu er sikre på mindst to livebrætter.

Vi takker for sponsoratet og glæder os til at vise nogle forhåbentlige spændende partier på nettet.

Dansk Miljø- & Energistyring a/s

Så er der mindre end to måneder til pige DM

Invitationen til pige DM er nu lagt ud på skoleskak.dk. Den officielle invitation med alle oplysninger kan downloades her. En flyer til udskrift kan downloades her. Der er i skrivende stund allerede 5 tilmeldte.

Vi får flere og flere sponsorer, og vi kan allerede nu love, at der bliver en del rundepræmier, så det ikke kun er de allerbedste, der har chance for at vinde præmier.

Daubjerg Kalkgruber og Mønsted Turistbusser har været i deres gavmilde hjørne, hvilke gør det muligt, at alle piger og medrejsende lørdag aften kan komme på besøg i minegangene under jorden og få historien om Jens Langkniv. Besøget er inkluderet i deltagergebyret for pigerne, medens medrejsende ledere og forældre kan få transport og indgang for kun 25 kr.

Har du lyst til at følge med i nyhederne vedr. pige DM, så skriv din e-mailadresse på mailinglisten i kolonnen til højre.

 

Pige DM 14. – 15. marts 2015

Pige DM 2015 bliver afholdt på Vestfjendsskolen 15 km syd for Skive i weekenden 14. – 15. marts 2015.

Der er nu åbnet for tilmelding.

Efterhånden som de sidste detaljer i programmet falder på plads, vil denne hjemmeside blive opdateret.

Vi håber at se rigtig mange skakspillende piger til en hyggelig weekend midt i Jylland.