Tilmelding stadigvæk muligt

Vi har bestemt os for at holde tilmeldingen åben frem til fredag. Så hvis I har en veninde eller to, der ikke lige fik tilmeldt sig, så hank op i dem; det kan nås endnu. På programmet er en skakturnering i afslappet atmosfære, en lille goody bag til alle piger, hyggelig samvær, besøg i Daubjerg Kalkgruber, simultanskak mod kvindelandsholdspiller, Marie Frank-Nielsen, masser af rundepræmier, eridringspræmie til alle og lodtrækning om en hovedpræmie (overnatning for 25 i Skandinavisk Dyrepark) for de skoler/klubber, der har mindst 3 deltagere med.

Sidste frist for tilmelding er udsat til 9. marts 2015

Så varer det ikke længe før årets DM i Pige-skoleskak løber af stablen. Det bliver en weekend fyldt med hygge og skak.

Alle piger, der spiller skak, kan deltage. Det vil sige, at arrangementet er en god oplevelse for både nybegyndere og øvede, man kan altså sagtens deltage, selvom man først lige er begyndt til skoleskak. Selvfølgelig skal Danmarks bedste pige-skakspillere findes, men der bliver også lagt stor vægt på det sociale pigerne imellem. Der er bl.a. mulighed for at besøge Daugbjerg Kalkgruber sammen lørdag aften, spille simultan skak og se film i skolens biograf.

Som noget nyt i år er der rundepræmier, som kan vindes af alle, uanset hvor længe man har spillet skak. Desuden er der i år en stor hovedpræmie, der kan vindes af de skoler, der stiller med mindst 3 piger. Præmien er en overnatning for 25 personer i Skandinavisk Dyrepark. Så der er god grund til at tage skak-veninderne med til Pige DM og få en rigtig  hyggelig weekend sammen.

Sidste frist for tilmelding er udsat til 9. marts 2015.