Pige DM godt overstået

Så er 2. dagen til pige DM i skoleskak gået – i dag med besøg af høj solskin. Vi har spist pizza, spillet en masse skak og fundet danmarksmestre i alle 6 grupper.

I gruppe A blev danmarksmesteren Signe Sofie Sørensen med 6 point (af 7)

Fra venstre: Birgitte B. Jacobsen, Signe Sofie Sørensen og Shanne Jacobsen.
  1. Signe Sofie Sørensen, Vestfjends – 6 point
  2. Birgitte B. Jacobsen, Vestfjends – 5,5 point
  3. Shanne Jacobsen, Jetsmark – 3 point

I gruppe B blev danmarksmesteren Katrine K. Højer med 4 point (af 7)

Fra venstre: Cecilie Lassen og Katrine K. Højer
  1. Katrine K. Højer, Jetsmark – 4 point
  2. Cecilie Lassen, Biersted – 0 point

I gruppe C blev danmarksmesteren Andrea Kongskov med 6 point (af 7)

Fra venstre: Andrea Kongskov, Hella Nissen Kronow og Karoline Gregersen
  1. Andrea Kongskov, Hornslet – 6 point
  2. Hella Nissen Kronow, Dianalund Skakskole – 2,5 point
  3. Karoline Gregersen, Dalumskolen – 1 point

I gruppe D blev danmarksmesteren Nanna Ehrenreich med 4,5 point (af 6) efter omkamp mod Clara Heiberg med samme antal point og samme korrektion

Fra venstre: Clara Heiberg, Nanna Ehrenreich og Naya Steensig Jensen
  1. Nanna Ehrenreich, Hinnerup – 4,5 point
  2. Clara Heiberg, Giersings Realskole – 4,5 point
  3. Naya Steensig Jensen, Horsens Byskole – 3 point

I gruppe E blev danmarksmesteren Liva Buddha Jensen med 6 point (af 7)

Fra venstre: Liva Buddha Jensen, Zofia Merzec og Kathrine Lindegaard Bruntse
  1. Liva Buddha Jensen, Horsens Byskole – 6 point
  2. Zofia Merzec, European School of Copenhagen – 5,5 point
  3. Kathrine Lindegaard Bruntse, Skt. Klemens Skolen – 5 point

I gruppe F blev danmarksmesteren Leia Andries med 13 point (af 14)

Fra venstre: Leia Andries og Sarah Sima Derlich
  1. Leia Andries, Østre Skole Middelfart – 13 point
  2. Sarah Sima Derlich, European School of Copenhagen – 11 point
  3. Elli-Sofie Munkegaard – 11 point

2. og 3. pladsen i gruppe F blev afgjort ved omkamp, da de havde samme korrektion

Første dag til pige-DM 2019

Så er første dag ved pigedanmarksmesterskabet i Skoleskak vel overstået. På trods af den tunge, nordjyske regn, der mødte deltagerne ved ankomst middagstid lørdag, har der været højt humør! Der er blevet spist vafler – den slags, de kun kan lave i Jetsmark, hvor stævnet holdes – skabt nye bekendtskaber, hilst varmt på gamle og vigtigst af alt: spillet skak.

Vi startede første runde klokken 13.30 efter velkomst fra Lisa Havshøj (Stævneudvalget) og Bjarne Søndergaard (Arrangør). Pigerne i gruppe A, B og C er i år slået sammen til en 8 mands gruppe, og de har spillet 4 kampe i dag. Det samme gør sig gældende for både E og F-gruppen, som netop har afsluttet 4. Parti. I D gruppen er der i år 6 tilmeldte, så de har spillet 3 partier og haft ekstra tid til at sludre og kigge partier igennem inden aftensmad.

I aften står den på Sjov Lørdag i Jetsmarkhallen, hvor der både kan svømmes, skydes, spilles e-sport og hoppes en masse.