Velkommen til Pige DM

Så er de sidste brikker ved at falde på plads, og vi glæder os til at se 40 skakspillende piger på lørdag!

Praktisk information:

Grundet Covid-19 vil der under turneringen være følgende restriktioner:

  1. Mød kun op, hvis du rask og symptomfri.
  2. Mød kun op, hvis du er tilmeldt turneringen. Grundet et forsamlingsforbud på maks. 100 personer ser vi os desværre nødsaget til kun at lukke tilmeldte deltagere, forældre, ledere og søskende ind ved arrangementet. Pt. er vi rundet over 90 tilmeldte.
  3. Ved ankomst får I udleveret en keyhanger med navn, som I bedes bære under hele stævnet.
  4. De 40 piger kommer til at spille i skolens gymnastiksal, hvor endevæggen vil være åben til en stillezone for forældre. Selve salen vil udelukkende være forbeholdt spillere og dommere. Brikker og brætter sprittes af i mellem hver runde – ligesom alle spillere vil blive bedt om at spritte hænder, når de går ind og ud af spilleområdet.

Det turneringspraktiske:

Som meldt ud i invitationen spiller vi 7 runder på lørdag. Det gælder alle grupper på nær A + C, som spiller 6 runder.

I gruppe A + C er der tilmeldt 4 piger i alt. I kommer til at spille dobbeltrunder imod hinanden.

I gruppe D er der tilmeldt 9 piger.

I gruppe E er der tilmeldt 20 piger.

I gruppe F er der tilmeldt 7 piger.

I alle grupper (inkl. F-gruppen) bliver betænkningstiden 30 minutter.

Vi kommer til at lægge resultaterne op på hjemmesiden undervejs.

Vi glæder os til at se jer på lørdag

Tilmelding genåbner i uge 30

Lørdag den 22. august glæder vi os til endelig at afholde det p.g.a. Covid-19 udsatte Pige – DM 2020.

Ny indbydelse samt et revideret program kan allerede nu findes her på hjemmesiden.

I begyndelsen af næste uge genåbner Dansk Skoleskak tilmeldings-modulet. Ligeledes kontaktes allerede tilmeldte deltagere for at bekræfte om de fortsat ønsker at deltage i turneringen, som nu afholdes som et en-dags arrangement for bedst muligt, at kunne sikre at alle Covid- 19 hensyn kan tages.

Vi håber, at se mange af jer til en hyggelig skakdag lørdag den 22. august.

Med venlig hilsen Anne Mette

Angående COVID-19


Angående COVID-19

Vi opfordrer alle til at følge Sundhedsstyrelsens opfordring: Undgå at give hånd, kramme og kysse og undgå så vidt muligt berøring med andre mennesker. Vi beder om, at man bliver væk fra arrangementet, hvis man udgør en smitterisiko jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om selvkarantæne (også hvis man ikke har symptomer), hvis man har besøgt særlige risikoområder.