TAK FOR ET GODT PIGE-DM 2024!

PIGE-DM 2024 ER SLUT FOR I ÅR

Skakkens Hus – hjernens motionscenter® lagde rammer til, da 41 piger fra hele landet dystede om mesterskabstitlen til Pige-DM i Skoleskak 2024, søndag den 10. marts.

Dagen var fyldt med gode træk, gensynsglæde og nye venskaber på tværs af skakbrætterne.

Tak til de 41 seje piger, deres forældre og de frivillige, som var med til at gennemføre et godt stævne med højt humør.

Pige-DM i Skoleskak 2024 blev afholdt med støtte fra Vallø Stift.

Vi glæder os allerede til at se jer alle næste år, og hvis der allerede nu er nogle, der er interesseret i at være værtsskole for Pige-DM 2025, så tøv ikke med at sende en ansøgning til Ahmad El-Achi på ahmad@skoleskak.dk.

DE NYE DANMARKSMESTRE

Se weekendens stillinger her, og så skal det lyde et stort tillykke til de nye danmarksmestre!

OM LIDT ER DER PIGE-DM

PIGE-DM 2024

På søndag går det løs i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, når 41 piger fra hele landet mødes for at dyste om mesterskabstitlen til Pige-DM 2024.

Der er dækket op til 7 runder fyldt med gode træk, smarte finter og en masse girl power.

Følg med i stillingen og se fede stemningsbilleder på Pigedm.dk.

Pige-DM i Skoleskak bliver arrangeret med støtte fra Vallø Stift.

Pige-DM 2024

Dansk Skoleskak har hermed fornøjelsen af at invitere til Pige-DM 2024, der afholdes søndag den 10. marts 2024 i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 København K.

Skakkens Hus – hjernens motionscenter® ligger tæt ved Kongens Have i København kun 450 m. fra metro og 10 min. fra Nørreport Station. Der er gratis parkering (søndage på offentlige p-pladser).

Indbydelsen kan findes her.